Kompressionsstrømper

Sådan virker graderet kompression

En kompressionsstrømpe til sport er ikke bare en stram strømpe. Trykket er graderet: hårdest omkring anklen, aftagende op ad læggen. Den forskel er hele pointen, for den understøtter blodets vej tilbage mod hjertet i stedet for bare at klemme benet.

Trykket måles i mmHg. Til løb og træning ligger de fleste sportsstrømper på 15-25 mmHg. Går man højere, er man ovre i det medicinske område, hvor strømper udskrives til åreknuder, lymfeødem og efter operationer — de skal tilpasses af en behandler og hører ikke hjemme i en træningstaske.

De tre former

• Knæstrømper. Hele foden plus læggen. Den mest udbredte til løb, fordi den både giver kompression og fungerer som løbesok.
• Lægkompression uden fod. Et rør, du trækker op om læggen. Praktisk, hvis du helst vil bruge dine egne sokker, og til brug efter træning.
• Tights og shorts med kompression. Sidder om lår og hofte i stedet for læg. Bruges til at holde musklerne samlet i sprint og boldspil.

Størrelsen afgøres af læggen — ikke af skoen

Det er den fejl, de fleste laver. Størrelsen på en kompressionsstrømpe bestemmes af lægomkredsen på det tykkeste sted, ikke af din skostørrelse. Har strømpen både en sko- og en lægstørrelse, er lægmålet det, der skal passe.

Er strømpen for stor, forsvinder effekten helt. Er den for lille, snører den af — og en strømpe, der efterlader dybe mærker eller giver prikken i foden, skal af med det samme.

Under eller efter træningen?

Under holder strømpen musklen samlet og reducerer den vibration, der opstår hver gang foden rammer asfalten. Mange løbere bruger dem især på lange ture og i nedadgående terræn, hvor lægmuskulaturen arbejder hårdest.

Efter bruges de til at holde benene lette, mens du sidder ned eller sover. Det er også her, de overlapper med recovery boots, som gør noget af det samme, bare med aktiv pumpe og i kortere seancer.

De to udelukker ikke hinanden. Nogle bruger strømper under løbet og boots bagefter; andre nøjes med det ene.

Materiale og pasform

Strikken er typisk nylon eller polyamid med elastan. Jo højere andel elastan, jo mere giver strømpen efter over tid — og alle kompressionsstrømper mister tryk med brug. Vaskes de ofte og varmt, går det hurtigere.

Kig efter flad søm ved tæerne og en forstærket hæl. Er du ude at løbe i to timer, er det de detaljer, der afgør, om du får vabler.

Vask og levetid

Vask ved 30 grader uden skyllemiddel — skyllemiddel lægger sig i fibrene og ødelægger elastikken. Lufttørring, ikke tørretumbler. Bruges de flere gange om ugen, holder et par typisk en sæson, før trykket er mærkbart lavere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg sove med dem på?

Sportsstrømper på 15-25 mmHg tåler de fleste at have på om natten. Vågner du med følelsesløse tæer eller mærker efter kanten, er de for stramme.

Er de det samme som støttestrømper fra apoteket?

Nej. Medicinske støttestrømper har højere og nøjere defineret tryk og udskrives til en konkret tilstand. Sportsstrømper er lavere i tryk og beregnet til aktivitet.

Hjælper de mod ømme lægge?

Mange oplever, at benene føles lettere dagen efter en hård tur. Effekten varierer fra person til person, og strømperne erstatter ikke opvarmning, restitution og fornuftig opbygning af træningsmængden.