Et løbebånd derhjemme fjerner alle undskyldningerne om vejr, mørke og åbningstider. Til gengæld er det et af de dyreste og mest pladskrævende stykker træningsudstyr, du kan købe, og forskellen mellem en model til 4.000 kroner og en til 20.000 er større, end den ser ud på et produktbillede. Her er det, du skal se på.

Motoren afgør, hvad båndet kan holde til

Motorens ydelse opgives i hestekræfter, enten som CHP (continuous horsepower) eller peak. CHP er det tal, der betyder noget — det er den effekt, motoren kan levere vedvarende, mens peak kun er et kortvarigt maksimum.

• Under 2,0 CHP: gang og let jogging. Fint hvis båndet skal bruges til at få skridt ind i hverdagen.
• 2,0-2,5 CHP: løb flere gange om ugen for én person af normal vægt.
• 2,5-3,0 CHP og opefter: daglig brug, flere brugere i husstanden, eller løbere over 90 kg.

En underdimensioneret motor bliver varm, og det er den hyppigste årsag til, at billige bånd går i stykker. Køber du for lidt motor til dit brug, sparer du ikke penge på den lange bane.

Løbefladen skal passe til dit skridt

Løbefladen er det areal, du faktisk kan løbe på. Den er vigtigere end båndets samlede mål.

Til gang rækker 120-130 cm. Til løb bør du op på mindst 140 cm, og er du over 185 cm høj, skal du kigge efter 150 cm eller mere. Bredden bør være mindst 45 cm — smallere end det, og du begynder ubevidst at løbe stift for ikke at ramme kanten.

Det er den enkelte specifikation, folk fortryder mest at have sparet på. En for kort løbeflade kan man ikke træne sig ud af.

Hastighed og stigning

De fleste hjemmebånd går til 16-20 km/t, hvilket svarer til en 3:45-kilometer. Det er rigeligt for langt de fleste. Skal du løbe intervaller i høj fart, så kig også efter, hvor hurtigt båndet accelererer — et bånd, der bruger ti sekunder på at komme op i fart, ødelægger et 30-sekunders interval.

Elektrisk stigning på op til 10-15 procent er standard. Stigning er den billigste måde at gøre træningen hårdere på uden at løbe hurtigere, og det sparer knæene. Nogle modeller har også negativ stigning, som simulerer nedadgående terræn.

Dæmpning

Et løbebånd er mere skånsomt for led end asfalt, netop fordi underlaget giver efter. Systemerne hedder forskelligt fra mærke til mærke, men princippet er det samme: elastomerer eller fjedre under løbepladen tager stødet.

For meget dæmpning er heller ikke godt — så bliver underlaget svampet og fjerner fraspark. Er båndet tænkt som træning til et løb udenfor, skal det ikke være for blødt.

Foldbart eller fast?

Et foldbart løbebånd kan vippes op og trilles ind mod væggen. Det halverer pladsbehovet, når det ikke er i brug, og for mange er det forskellen på, om båndet overhovedet kan være der.

Prisen er stabilitet. Hængslet er et bevægeligt led, og på billige modeller mærkes det som en let vippen under løb. Skal båndet alligevel stå fremme permanent, får du mere for pengene i en fast model.

Uanset hvad skal du måle pladsen inklusive frihøjde bagud. Et bånd på 180 cm skal have en halv meter fri bag sig, og der skal være loftshøjde nok til, at du kan løbe med stigning slået til.

Det, der overrasker folk

Vægten. Et ordentligt løbebånd vejer 80-130 kg. Skal det op ad en trappe, er det ikke en enmandsopgave, og transporthjul hjælper kun på plant gulv.

Støjen. Det er ikke motoren, der høres nedenunder — det er fodslagene gennem etageadskillelsen. Bor du i lejlighed, er et træningsgulv under båndet det første, du skal købe med.

Vedligeholdelsen. Løbebåndet skal smøres med silikoneolie med jævne mellemrum, typisk hver tredje til sjette måned afhængigt af brug. Springes det over, øges friktionen, og så er det motoren, der betaler.

Hvad koster det?

Under 4.000 kroner får du et bånd til gang og let jogging med en kort løbeflade. Mellem 5.000 og 10.000 ligger de fleste modeller, der kan bruges til rigtig løbetræning derhjemme. Over 12.000 begynder du at betale for kraftigere motor, længere løbeflade, bedre dæmpning og længere garanti.

Kig altid på garantien — særligt på motor og ramme, hvor der ofte er forskel på et og ti år.

Alternativer, hvis pladsen er lille

Er der ikke plads til et løbebånd, dækker en crosstrainer meget af den samme konditionstræning uden stødbelastning, og en motionscykel fylder endnu mindre. Skal det være helt minimalt, koster et sjippetov under hundrede kroner og fylder ingenting.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget plads kræver et løbebånd?

Regn med cirka 2 x 1 meter i brug, plus en halv meter fri bagud. Foldbare modeller fylder omkring 0,5 kvadratmeter, når de er slået op.

Kan jeg løbe et maratonprogram på et hjemmebånd?

Ja, hvis motoren er dimensioneret til det og løbefladen er lang nok. Mange kombinerer lange ture udendørs med intervaller og bakketræning på båndet.

Er det hårdere at løbe udenfor?

Lidt. Uden vindmodstand og med et bånd, der trækker foden bagud, er belastningen typisk en anelse lavere. Sætter du stigningen på 1 procent, kommer du tættere på det udendørs.

Hvor længe holder et løbebånd?

Med jævnlig smøring og en motor, der ikke er presset, mange år. Det, der oftest slides først, er selve båndet og løbepladen, og begge dele kan skiftes.

Du finder løbebånd fra flere danske forhandlere samlet her, hvor du kan sammenligne motor, løbeflade og pris på tværs af butikkerne.